Hvad dækker en ejerskifteforsikring?
Her kan du få et overblik over hvordan du er dækket med en ejerskifteforsikring.
Det kan være en rigtig god idé med en ejerskifteforsikring, når du køber nyt hus. Det er nemlig ikke helt ualmindeligt, at der dukker skjulte skader op efter overtagelsen af huset. Faktisk sker det ved cirka 50 % af alle huskøb. Vi tilbyder derfor en ejerskifteforsikring, som kan hjælpe med at udbedre nogle af de skader, som først bliver synlige, efter du er flyttet ind.
En ejerskifteforsikring dækker som udgangspunkt:
- Skader, som er opstået inden huskøbet, der sædvanligvis ikke kan forventes af husets alder og vedligeholdelsestand.
- Ulovlige elinstallationer, hvis installationen var ulovlig ved udførelses- og anmeldelsestidspunktet, som ikke er nævnt i elinstallationsrapporten.
- Ulovlige VVS-installationer, hvis installationen var ulovlig ved udførelses- og anmeldelsestidspunktet, som ikke er nævnt i tilstandsrapporten.
Skal du købe nyt hus?
Så lad os tage en snak om hvordan en ejerskifteforsikring dækker i dit tilfælde.
Ring til os på 88 18 69 50.
Har du spørgsmål?
Det er ikke en hemmelighed, at der en gang imellem er forsikringstagere, som bliver skuffede, fordi den faktiske dækning ikke lever op til forventningerne. Det er vores ansvar, at du er klædt bedst muligt på til at forstå ejerskifteforsikringen.
Det er først og fremmest værd at vide, at alle huse, hvor vi kan tilbyde en ejerskifteforsikring, er brugte huse. Hvilket betyder, at der vil være brugsspor og almindeligt slid og ælde.
Huse er desuden bygget forskelligt. Derfor har ejerskifteforsikringen et sammenligningsbegreb, hvor man sammenligner med tilsvarende huse af samme alder og stand. Det gør man, fordi man ikke kan sammenligne et hus på 20 år med et på 80 år.
Går et forhold ud over det sædvanlige, så kan man som udgangspunkt forvente dækning på ejerskifteforsikringen. Derfor er det vigtigt, at du sætter dig godt ind i, hvilken type hus du har købt eller vil købe.
Har du spørgsmål?